AKUT KONTAKT:
- Ved behov for akut kontakt til lægeklinikken gør man følgende:
- Kl. 8-12: Ring 86372888 og tryk på * (stjerne-knappen).
- Kl. 12-16: Ring 25788286.
- Vi anbefaler dig altid at have disse numre ”ved hånden”.
- Ring før du kommer – tag ikke bare ned til klinikken!
- For at give dig den bedste akut-hjælp er det vigtigt, at vi taler med dig så snart som muligt.
- I flere situationer vil vi vælge at sende en ambulance til dig eller anbefale dig at køre direkte på skadestuen.
TELEFONTID:
- Vi er tilgængelige i telefonen hver dag fra 8-12.
- Det er let at komme igennem, men man kan opleve at vente i telefonkø for at tale med sekretæren.
- Ved lang ventetid i telefonen kan man i stedet vælge via e-konsultation af bede om at blive ringet op.
- Lægerne har ingen fast telefontid. Hvis man ønsker at tale med en læge, så ringer man blot til sekretæren og aftaler, at lægen ringer én op. Hvis man kun kan træffes indenfor et bestemt tidsrum, kan lægen normalt ringe tilbage i dette tidsrum.
KONSULTATIONER:
- Der er afsat 10 minutter til en almindelig konsultation. – og derfor er konsultationen egnet til kun at drøfte ét helbredsproblem.
- Hvis man har flere helbredsproblemer, anbefaler vi derfor, at man bestiller flere separate tider. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre en god kvalitet i behandlingen samt sikre tilgængeligheden.
AKUTTIDER OG ”HURTIGE TIDER”:
- Vi har ”akuttider” hver dag, så vi kan altid se dig, hvis du bliver alvorligt syg.
- Ved en ”hurtig tid” kan du få en tid indenfor få dage til vurdering af ét helbredsproblem.
- Ved akuttider og ”hurtige tider” løses problemet så hurtigt og effektivt som muligt.
- Det er ikke muligt at tale om flere helbredsproblemer i en akuttid eller en ”hurtig tid” – vi holder os til det aktuelle problem.
HJEMMESIDE:
- Vi anbefaler alle at brugeroprette sig på vores hjemmeside – www.ulrichogstork.dk.
- På hjemmesiden kan man bl.a.
- Skrive til lægen via e-konsultation.
- Bestille tid til konsultation.
- Vi frigiver kun en del af vores tider til e-konsultation. Hvis man har behov for en hurtigere tid, bør man ringe til klinikken.
VENTETID:
- Ventetid på konsultation opstår typisk, hvis der en dag er mange akutte helbredsproblemer, eller hvis folk tager ”for meget” med til en konsultation.
- Vores personale vil altid med glæde informere om ventetid, og vi håber på forståelse af, at ca. 15 minutters ventetid kan være vanskeligt at undgå.
- Der er generelt sjældnest ventetid ved tiderne omkring kl. 9 og kl. 13. Der er hyppigst ventetid ved tiderne omkring kl. 11 og kl. 15.